Nellikevej 14, Vester Saaby, 4330 Hvalsø, Naturgruppen: 42 18 56 23, Skovgruppen: 21 18 87 31
På denne side lægger vi nogle eksempler på de nyhedsbreve vi udsender til forældrene.
Billede 1
Eksempel på en Gruppedag

 

Gruppedag for solsort og musvitter onsdag den 22. oktober
Onsdag før efterårsferien er vi startet på et lille rytmikforløb som vil vare frem til december måned. Hver onsdag vil vi starte vores gruppedag med at lave rytmik ca. en halv times tid. Børnene skal lære nogle nye sange og sanglege hvor der indgår forskellige bevægelser. Vi vil lave lidt udstræknings- og afslapningsøvelser.

 
I denne tid snakker vi om efteråret, hvilken farver har efteråret, hvad sker der med naturen og dyrene omkring os. Og vi skal lave forskellige ting med naturens materialer som lige nu er til rådighed. Kastanjer har vi allerede været i gang med, der er lavet slanger som bor i egetræet foran huset, sammen med edderkoppespind og andet kastanjepynt. Nu hvor bladene falder af, skal vi lave kranse og collager med blade.

 
I dag har vi malet billeder af efteråret hvilken farver kommer frem i denne tid. Vi snakkede om farverne og kiggede ud af vinduerne hvordan så træerne ud. Stadigvæk lidt grønne men også gule, orange og røde, brune farver var der.
 
Børnene malede flere billeder og der kom mange forskellige motiver frem af blade i forskellige farver, edderkopper i efterårsvejr, blomster, træer og kastanjer som falder ned. Alle billederne er hængt op i børnenes garderober og nogle er sat i deres mapper.
 
Slanger i bøgetræet

 

Sidst opdateret 29. oktober 2014